Hej derude..
- uanset hvor åndsvagt det så end virker at sidde her og skrive som om at der rent faktisk er nogle derude der læser det jeg sidder og skriver så skal det altså bare gøres.
Jeg har rigtig længe overvejet at blive blogger og nu skal det altså være, og jeg tænkte lidt at det nok ville være en god idé at begynde med at fortælle lidt om mig selv, så hvorfor ikke starte hvor man normalt starter - begyndelsen!
For 25 år siden, kom lille jeg til verden i Odense.
Jeg var mine forældres første (og eneste) barn. Mine forældre havde forlængst opgivet alt om at få børn da min mor opdagede at hun ventede mig, de var faktisk lige netop gået fra hinanden efter at min far gennem 4 år havde været min mor utro, så at sige at jeg kom på det perfekte tidspunkt ville være en kæmpe løgn!
Mine forældre snakkede overhovedet ikke sammen de første 5 år af mit liv, hvilket vil sige at min far aldrig oplevede mine første skridt, mine første ord eller noget som helst andet af det, noget som han er rigtig rigtig ked af - forståeligt nok.
Da jeg startede i 0. klasse og havde fået opbygget et rigtig godt bånd til min far, begyndte jeg at tage på weekend ved min ham hver anden uge, og vi havde det så hyggeligt sammen... indtil jeg blev omkring 12 år hvor hans kæreste flyttede ind - før i tiden var hun der kun et par timer meget få af de gange jeg var der , men nu var hun der pludselig hele tiden.. hvilket vil sige at min alene tid med min far var forsvundet.. Det tog rigtig hårdt på mit forhold til ham, og jeg prøvede at komme med undskyldninger for at undgå at skulle hjem til ham.
Som 14 årig havde jeg kun været på weekend ved min far 2 gange det sidste år, det var rigtig hårdt for mig - men jeg kunne altså virkelig ikke lide hans kæreste og sådan var det bare, jeg havde prøvet på at fortælle ham at jeg ikke ville være der når hun var der.. men hun boede der jo, så hvad skulle det hjælpe - han kunne jo ikke smide hende ud vel?
Teenage chrush?
- sådan et har vi vel allesammen har, mit var bare ret ekstremt .. og langvarigt( - og jeg fik fyren!)
Jeg gik i 9. klasse og blev totalt skudt i den her fyr, Michael, han var 2 år ældre end mig og gik i 1. G - jeg var totalt skudt i ham, tænk engang .. jeg var 15 og han var 17, i starten tror jeg at han bare syntes at jeg bare var en irriterende lille pige, det virkede i hvert fald sådan på ham.
Men vi endte med at blive kærester, og alt andet virkede så lige gyldigt - han var den eneste jeg ville snakke med, den eneste jeg ville være sammen med, og sådan blev det også - hvilket vil sige at jeg til sidst ingen veninder havde tilbage (åndsvagt nu hvor jeg tænker over det!)
Da jeg fyldte 17, havde vi været sammen i 1½ år .. vi havde tilgengæld også mistet alt der hed respekt og tiltro fra mine forældre.. jeg var nemlig højgravid og med termin en uge efter, og den 18. Maj kom en perfekt lille pige til verden, vores smukke datter - men lykken varede ikke længe, for jeg vidste jo godt at jeg ikke ville kunne forsørge hende, så efter flere ugers overvejelse, hvor alle muligheder var blevet tænkt over - havde vi besluttet os for at bortadoptere hende.
Og hold op hvor gjorde det bare ondt, på mig og på mine forældre, men for første gang i 17 år var de enige om noget - det var det bedste for alle parter.
Efter 2 måneder flyttede jeg hjem til min far, forholdet mellem min mor og jeg var utroligt anstrengt, hun nægtede at tale med mig om hvad der var sket og lod bare som om der intet var sket - og det kunne jeg bare ikke klare, det var jo min datter og jeg havde virkelig brug for at snakke om det med en anden kvinde!
Forholdet mellem Michael og jeg var også gået helt i vasken, vi kunne ikke holde ud at være i samme rum i mere end 10 minutter af gangen, så vi blev enige om at det var det bedste for begge parter at droppe det hele og bare vende tilbage til det liv vi havde før med venner, veninder og familie - i stedet for at det kun var os to hele tiden.
De næste 2-3 år af mit liv skete der ikke rigtigt noget, udover at jeg afsluttede gymnasiet og nød at være ung og fri - og dog.
En aften i byen, en helt almindelig lørdag aften mødte jeg nemlig ham der endte med at blive min mand.
En høj, flot, mørkhåret fyr fra USA - Matt.
- Og hvad der skete derefter er egentlig liiiiiiidt privat ;-)
Men i hvert fald endte vi med at flytte til USA, blive gift og har nu en smuk smuk datter sammen som betyder mere end noget andet for mig - hun er simpelthen så fantastisk!
Og for lige at give jer et lidt større indblik i hvem vi er, så kommer der her nogle billeder af vores lille familie.
- Enjoy
XOXO
Cecilie
